Mine boglige ønsker er en ongoing liste som ingen ende synes at have. Her kommer en lille top fem over de bøger jeg ønsker mig allermest lige nu.
Min femteplads går til Et lille liv af Hanya Yanagihara. Et lille liv gemt i en enorm bog. Hvilket nok er grunden til, at jeg endnu ikke har samlet den op. Hold nu kæft, hvor er den tyk!
Alligevel er der noget der lokker. Om det er mine kollegaers varme anbefalinger, de blændende anmeldelser eller det faktum at den - omkring sin udgivelse - var på samtidige sociale medier, der har tændt gnisten i mig, det ved jeg ikke. Det er nok en kombination af alle tre punkter.
På min top fire er en klassisk sci-fi fortælling som jeg aldrig har læst. Jeg har faktisk aldrig beskæftiget mig med George Orwell.
Inden Goodreads og andre læse-trackere kom på banen, havde jeg en klar idé om at jeg læste mest fantasy og sci-fi. Det fandt jeg dog hurtigt ud af langt fra var tilfældet, så nu går jeg med skumle planer om at arbejde mig gennem nogle af de klassiske værker inden for genrene. Og hvor kommer vi overhovedet hen i verden uden Orwells 1984?
Lige foran snuden af Orwells sci-fi klassiker befinder der sig en anden af genrens kanoner. The Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams er (heldigvis) blevet valgt som en af de to værker, vi skal læse i min bogklub i næste måned. Og hallelujah! Så er der rent faktisk en chance for at mine lille sci-fi plan bliver til noget.
Derfor er denne bog allerede bestilt hos vores engelske leverandør på jobbiz, så den kan komme i min besiddelse hurtigst muligt. Og jeg glæder mig!
For at være ærlig, så har jeg traumer efter danskundervisningen på ... samtlige institutioner jeg har gået på. Som et fast indslag på pensum tårner Tove D sig frem. Og for fanden, hvor er jeg træt af Tove D. Eller, lad mig lige være fair, så var jeg træt af Tove Ditlevsen.
Der er nemlig sket noget de sidste par måneder. Jeg har fundet en form for nysgerrighed - jeg vil sgu gerne se, om mit teenage-jeg virkelig har ret i hvor megatræls det synes Tove D er. Efter varme anbefalinger fra både venner og kollegaer, har jeg derfor besluttet mig for at læse Gift af Tove Ditlevsen.
På førstepladsen befinder der sig en lille afstikker. En "ungdomsbog" fra 1950'erne. Jeg har altid læst mange ungdomsbøger, så når Lindhardt og Ringhof genudgiver denne lyserøde sag, så vækkes min opmærksomhed altså.
Min lyst til at læse YA er dalene i øjeblikket (mere om det i et andet indlæg), så med denne bog håber jeg på at kunne få the best of both worlds.
Chokolade til morgenmad af Pamela Moore er en coming-of-age historie om en ung piges pludselige besøg af hormoner og alt hvad der dertil hører.
Hvis du har læst nogle af bøgerne på min liste, så skriv endelig(!) hvad du synes om dem. Eller fortæl hvilke bøger der er på din top 5 ønskeliste.
Jeg har læst '1984' - klart en af de bøger, der har betydet mest for mig. Det er dog mange år siden, jeg sidst har læst den, så måske skulle jeg genlæse den?
SvarSlet'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy' har jeg også læst. Jeg burde elske den (jeg er nørd, og alle mine ligesindede nørdvenner elsker den), men jeg begik nok den fejl at læse den som voksen, og jeg må desværre indrømme, at den ikke rigtig fangede mig.
Mvh.
Den lille Bogblog
Genlæsning er altid godt!
SletÅh nej, "begik den fejl at læse den som voksen" det lyder ikke godt, taget i betragtning at jeg nok selv går ind under den kategori. Ahaha, jeg må krydse fingre for at min læseoplevelse bliver anderledes.
Jeg har læst '1984' og 'Et Lille Liv' - elsker dem begge!
SvarSletUh, jamen det lyder jo lovende!
SletFed liste. Din nr. 1 røg fluks ind må min egen wishlist ;)
SvarSletJeg læste 1984 i forbindelse med min AT-eksamen i gym, hvor emnet var "overvågning" (rimelig oplagt). Den. Er. Awesome. Det var min første læsning af sådan rigtig, klassisk kvalitetsscifi, og den sætter virkelig barren højt. Jeg er seriøst fan, og på trods af det, har jeg faktisk kun læst den den ene gang. Så måske det er tid til en genlæsning. Så kan jeg lige tage "Animal Farm" med i samme omgang jo.
litcomprime.com
Eijh, jeg vil også gerne læse Animal Farm. I virkeligheden nok mere end 1984, men når man lidt samler på Gyldendals hvide klassikerserie, så vægter det jo også... Hm.
SletHaha, I know, Gyldendal leger med ens samlergen på den måde! :D Jeg synes også Gyldendals version, som du har, er virkelig flot faktisk. Jeg er lidt ærgerlig over, jeg ikke har den. Min er fra Signet Classics og har en virkelig mærkelig form. Til gengæld har jeg Animal Farm i samme version, så der er både pros and cons :D
Slet