Siden jul har jeg strugglet lidt med det der sæsonlæsning. For jeg vil virkelig gerne, jeg er bare så meget
1. dårlige undskyldning: fuldtidsansat på de mest tåbelige tidspunkter i døgnet
2. dårlige undskyldning: for distræt til at holde mig til en tbr-liste
3. dårlige undskyldning: ikke særlig god til at få læst det jeg rent faktisk vil
Men det kommer ikke til at stoppe mig - for jeg kan godt lide tanken om at systematisere min læsning, og lade mine omgivelser påvirke mine læsevalg. Lister er noget af det bedste jeg ved, og derfor vil jeg gerne være bedre til at læse efter listeformen. For jeg kan godt lide tanken, selvom jeg (selvfølgelig) også elsker at tage den her nye bog her-og-nu, fordi jeg bare hammergerne vil læse den.
Vil du hjælpe mig med efterårslæsningen?
Ligesom vinteren både indeholder julemåneden og vintermåneder, indeholder efteråret både Halloween og brune dage. Jeg elsker efteråret. Efteråret er nemlig den smukkeste overgang til min yndlingsårstid - vinteren.
Jeg er derfor på udkig efter nogle tungere værker, som kan give mig stof til eftertanke. Romaner hvor sproget er et i fokus, og som giver plads til fordybelse, og hvor oktober måned giver plads til lidt uhygge. Hvis den stod på genlæsning ville jeg samle bøger op som M Train af Patti Smith, Hobitten af J. R. R. Tolkien, Frankenstein af Mary Shelley. Jeg kunne også sagtens forestille mig at give mig i kast med større projekter ala Inger Christensens samlede værker eller noget i den dur (det kunne være et reelt bud).
Så allerkæreste læser. Hvis du forbinder nogle særlige bøger med efteråret - eller hvis ovenstående får dig til at tænke på nogle konkrete værker - vil du så ikke dele dine assosiationer/tanker/forslag i kommentarfeltet. Alle forslag modtages med kyshånd.
Hvad med Wilkie Collins' gotisk-agtige klassiker 'The Woman in White'? Den er lang, spændende, feministisk og skrevet i flot sprog.
SvarSletDet er faktisk et enormt godt bud! Den ryger på listen.
SletMange tak.
Nu har du sikkert læst Just Kids af Patti Smith - men ellers helt klart en anbefaling :-) Har du læst Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen? Det dystre i hans bøger ville egne sig til sæsonen (de egner sig altid!), og jeg kan varmt anbefale dem som lydbøger, hvor forfatteren selv læser op. Det er ubeskriveligt godt.
SvarSletJeg har også læst og elsket Just Kids, ellers et godt bud. Og jeg har faktisk aldrig læst Den Store Djævlekrig, selvom alle(!) jeg kender har forsøgt at overtale mig til det. Måske det bliver i dette efterår.
SletMange tak!
Har du læst The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde? Den er jo gotisk som Frankenstein, så måske den er noget :) Jeg læste den på sidste Readathon og blev meget grebet af den. Jeg kom også til at tænke på Oryx and Crake af Margaret Atwood. Den er på min egen tbr-liste her i efteråret, der er noget ved apokalyptiske historier, der passer godt til denne her tid, synes jeg, og så er Atwood jo vældigt oppe i tiden. Jeg skal også genlæse nogle af de gamle Gåsehud-bøger af R. L. Stine, det er totalt nostalgi for mig og så Rose Madder af Stephen King, som jeg lige er begyndt på og er blevet helt fanget af. Hvis efteråret bliver meget koldt vil jeg læse The Bear and the Nightingale af Katherine Arden, som jeg ikke ved så meget om, andet end at den vist er bygget på russiske eventyr og foregår i en vinterskov. Forsiden har lidt efterårsvibes. Håber du finder noget godt, glæder mig til at følge din læsning :)
SvarSlet