29. aug. 2018

“Art enables us to find ourselves and lose ourselves at the same time.” - Thomas Merton


Sammen med hundredevis af mennesker, brugte jeg min weekend i Humlebæk på Louisiana Literature Festival 2018. Jeg var så afsindigt heldig, at komme ind med presseadgang til årets arrangement. Det var første gang jeg deltog, men bestemt ikke sidste.

Folk snakker altid om det magiske ved Lousiana Literature. Det magiske ved den rolige og særegne stemning Louisina Museum of Modern Art bringer til festivalen. Til det kan jeg kun stemme i; det skovindrammede museum med udsigt over Nivå Bugt, sætter virkelig de ideelle rammer for en litteraturfestival. Stemningen er fuldstændig afslappet, folk respekterer hinanden - er venlige og snaksaglige, og der er god lyd i de forskellige telte og sale. 



Det er en litteraturfestival med fokus på kvalitet. Som gæst går man rundt blandt verdenskendte forfattere og hører interviews, der varer 45-60 min. Intet virker forhastet eller ugennemført.



Jeg havde mange ting på programmet, som du måske husker fra mit forrige indlæg. Men jeg nåede ikke halvdelen, fordi der blev givet så god tid til det enkelte interview. Det ærgrede mig derfor heller ikke, hvis jeg gik glip af een ting for at se en anden færdigt.

Seks interviews og samtaler blev det til; jeg fik hørt interviews med Delphine de Vigan, Gunnhild Øyehaug og Sally Rooney, og samtaler mellem Hiromi itō og Yoko Tawada, Merete Pryds Helle og Leonora Christina Skov, og Mariana Enriquez og Guadalupe Nettel. Men mere om selve indslagene i de næstkommende indlæg.

Deltog du på årets Louisiana Literature?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar