10. dec. 2013

Hvordan jeg læser (tag)


For et par dage siden postede Simone fra Boghjørnet en bogblogger version af tagget "How I read" - det tænke jeg jo (ja, det er klart) straks, at jeg selv måtte tage op og videreføre herinde. Spørgsmålene er på engelsk, men svarene på dansk.
How do you find out about new books to read?
Jeg finder stor inspiration til hvad jeg skal læse gennem Booktube; der er flere hvis læsestil og præferencer stemmer overens med mine egne. Jeg har lavet flere indlæg om mine favoritter og der kommer helt sikkert flere til i fremtiden, find min Top 5 her og min Top 6 af nyfundne Booktubers her
Foruden booktube inspireres jeg også meget af andre danske bogbloggere; desværre er der ikke ligeså mange der deler mine præferencer indenfor fantasy, sci-fi og horrer - så hvis du sidder derude med en blog der primært handler om disse må du endelig smide en kommentar! 
Sidst har jeg en delt tredjeplads om man vil, 1) Goodreads lister er fantastiske, hvis inspirationen er helt i bund. Jeg er virkelig vild med det ocean af specikke og fyldige informationer man kan finder derinde. Dernæst 2) boghandlere - hvis personalet rent faktisk selv læser bøger. Det er sådan en god oplevelse at træde ind i boghandel, hvor de ønsker at man bare må læse den her bog, for det er den fedeste i verden, uanset om den koster 300 eller 100 kr. 

How did you get into reading?
Jeg har faktisk ingen anelse om hvordan jeg begyndte at læse. Jeg kommer fra en familie, hvor både min mor og far læser for hyggens skyld, jeg fik eventyr læst højt som lille og jeg elskede at lære at læse. Det var seriøst det fedeste øjeblik i mit liv, da alle de mange bogstaver til sammen resulterede i noget meningsfyldt - jeg husker tydeligt min hungren efter ordene allerede inden jeg startede i skole. Så læsning har altid faldet mig naturligt, og det har nærmest en form for meditativ effekt på mig.

How has your taste in books changed as you've gotten older?
Mine præferencer har faktisk skiftet jævnt mellem særligt to genre, hvis man overhovedet kan sige det sådan. Selvfølgelig var det primært eventyr af forskellig art jeg hørte som højtlæsning; men efter jeg selv kunne læse står nogle forskellige værker mere klart end de resterende. Den sidste bogserie jeg kan huske tilbage til, kan jeg desværre ikke huske navnet på, dog at den handlede om en pige der udviklede spiseforstyrrelse og derfor svømmede meget. Jeg var VILD med den chick lit bogserie, men har ikke med held kunne finde den efterfølgende.
Derefter står Skammer-serien af Lene Kaaberbøl meget klart, de fire bøger skamlæste jeg i løbet af folkeskolen - det var min go to serie hver gang jeg havde brug for at slippe lidt væk fra hverdagen eller bare almen underholdning.  Jeg tror også den har haft stor indflydelse på min fascination af fantasy. Derudover husker jeg særligt bogserien Gåsehud og diverse tegneserier fra mine tidlige læseår. Efter Skammer-serien ramte Harry Potter mig - og som I nok har fundet ud af er jeg aldrig kommet videre herfra. Jeg kommer det nok heller aldrig. 
I løbet af mine teenageår bevægede jeg mig tilbage mod chick lit; specielt bøger der også var lyserøde. Jeg havde mange lyserøde bøger. Candace Bushnell's, Sophie Kinsella's og Marian Keyes' bøger nød jeg i fulde drag. Hele mit lyserøde bjerg eskalerede i Twilight sagaen som bragte mine to genre sammen - og blev faktisk enden på min chick lit fascination. Jeg kan stadig godt læse inden for genren, men kapitlet føles overordenligt lukket. Nu står jeg tilbage med min fascination af det lidt anderledes, fantastiske og mørke og her befinder jeg mig egentligt ret godt. Det føles lidt som at komme hjem.

How often do you buy books?
Det er meget forskelligt, og antallet er meget afhængigt af mit ven- eller fjendskab med Hr. Pengepung. Dog sker det nok at jeg samler en lille stak bøger ind hver måned fra genbruger og diverse boghandlere.

How did you get into BookTubing (her bogblogging)? 
Det var faktisk ret random; Sort Tale hed i gamle dage "La Varieté Plaît" og handlede primært om mit hverdagsliv. Så en dag (den 02/06/13) blev jeg færdig med at læse "The Perks of Being a Wallflower" og følte simpelthen, at jeg blev nødt til at dele min begejstring for den et eller andet sted. Det åbenlyse svar blev "bloggen", hvorefter jeg hurtigt opdagede hvilket miljø der lå bag hele denne ellers ukendte blogniche - et miljø hvor jeg følte at jeg passede ind og samtidig havde noget at byde på. Sådan startede det, og hvor har det allerede bragt mig mange glædelige minder!

How do you react when you don't like the end of a book?
Til det er en kædereaktion: 1) "......... Dude?" 2) Begynder at lave noget helt andet (rengøring eller lignende) mens jeg bander for mig selv. 3) Smider ofte bogen eller stiller den hårdt tilbage i reolen, mens jeg kigger skuffet og dømmende på ryggen. 4) Skriver en sur anmeldelse til bloggen, eller bander løs på Twitter. 

How often have you taken a sneaky look at the back page of a book to see if it's a happy ending? 
Det gør jeg faktisk aldrig. Jeg er ikke gode venner med spoilers, det er jeg virkelig ikke. Jeg har ofte tænkt over om det kunne være en ren principsag, men jeg kan slet ikke arbejde med spoilers.


Jeg håber det var somewhat underholdende at læse. Personligt nød jeg selv at læse Simones tag-indlæg, hvilket jeg selvfølgelig også synes du skal læse, hvis du ikke allerede har det (link findes øverst i indlægget). Derudover skal du være velkommen til at tage spørgsmålene og besvare dem på egen blog, eller besvare dem i kommentarfeltet. Link evt. til dit indlæg, hvis du laver, eller har lavet, et ^^

4 kommentarer:

  1. Åh et hyggeligt indlæg! Elsker din proces overfor bøger, der skuffer! :) Jeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der smider lidt med de bøger, der irriterer mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, jamen det kan bare være SÅ irriterende! :D

      Slet
  2. Den chick-lit serie (som måske mere er en ungdomsbogs-serie), som du nævner, kunne det måske være Ellie af Jaqueline Wilson? Der udvikler hovedpersonen hvert fald en kombi af anoreksi/bulimi og er flittig svømmehals-ganger. Hvis det er den du mener, så læste jeg den også helt vildt meget som barn og elskede den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt være det er den, det må jeg lige undersøge! Og i tilfælde af at det er den, tusind tak!! :D

      Slet