10. apr. 2017

RECAP: MARTS 2017

Marts har været en ekstremt dejlig måned. En måned der har givet et overskud, som jeg har kigget langt efter. Det har været en måned præget af solskin, omsorg og glæde. Jeg har drukket øller, hevet min kæreste med til Præstø for at fejre min mors fødselsdag, gået op og ned ad de uendelige trapper ved Møns Klint, haft mit første bogklub-møde, holdt julefrokost med folket fra mit arbejde. Og så har jeg ikke mindst læst nogle rigtig dejlige bøger. 



Jeg har anskaffet mig 16 bøger og læst seks bøger. Det er blevet til én comicbook, én digtsamling, to ungdomsbøger, én klassiker og én roman. De bedste læseoplevelser har klart været Transfervindue af Maria Gerhardt og Bitch Planet af Kelly Sue Deconnick og Valentine De Landro. 
Den bog der skuffede mig mest, har været Den Store Gatsby af F. Scott Fitzgerald. Det var egentligt ikke fordi jeg synes bogen var dårlig, den levede bare slet ikke op til mine tårnhøje forventinger.

I mine nye læseklub har vi læst Ulven i hjertet - en bog som vi var rimeligt enige om, havde lidt for mange løse ender til at det fungerede ordenligt. Vi snakkede bl.a. om at forfatteren måske havde godt af at praktisere kill your darlings i sin skriveproces. Til gengæld var vi også enige om, at vi alligevel var underholdt undervejs. 

Marts har også været måneden, hvor bloggen har fået et mindre ansigtsløft. Jeg er så småt ved at vende tilbage til blogverdenen, og det skulle da fejres med et nyt og lækkert design. I den forbindelse er det faktisk blevet til ligeså mange blogindlæg, som antal læste bøger. Go me. 

Jeg håber årets tredje måned behandlede dig ligeså godt som den behandlede mig. 

6 kommentarer:

  1. Øl i solen glæder jeg mig til mange flere af, når solen kommer igen :D

    A

    SvarSlet
  2. Yay! Dejligt at du havde en god måned - og endnu mere yay for flere blogindlæg - du har været savnet <3

    SvarSlet
  3. Nice med gang i bloggen! Din blog er en af de første, jeg lige skal tjekke, om der er kommet noget nyt fra ��

    litcomprime.com

    SvarSlet