17. jun. 2013

Min Top 5: BookTubers (primært ungdomsbøger)

I anledningen af BookTube-A-Thon tænkte jeg at det ville være passende at lave en top 5 over mine favorit BookTubers. Det har været meget svært at udvælge disse, da der er rigtig mange dygtige mennesker derinde på YouTube.




Jessethereader er en af mine absolut favoritter; han er simpelthen så skøn. Jesse uploader videoer dagligt og de er holdt i en meget kort længde (god overspringshandlingslængde). Han er utrolig frisk og skide underholdende.



Elizziebooks minder mig på sin vis om en kvindelig Jesse blandet med Ellen Page. Hun laver gode anmeldelser af de bøger hun læser og energien er altid i top. På hendes Channel kan man finde BookTube News, anmeldelser, Trailer Reactions og meget andet sjovt. Hun har ligeledes en blog hvor hun anmelder og poster sine videoer. Klik her for at se hendes blog.



Booksandquills er en skøn BookTuber der virker meget professionel i sine videoer; hun er fra Holland (så vidt jeg husker) og studerer English Litterature. Hun giver både tips, laver anmeldelser og alt muligt sjov og ballade. Klik her for at se hendes blog.



Little Book Owl er simpelthen så kær; jeg er lidt småforelsket i hende fordi hun bare er så sød. Hun var den første BookTuber jeg begyndte at følge, så det kan også være at det er der charmen gemmer sig. I hvert fald er hun utrolig sympatisk, desværre uploader hun ikke videoer ligeså ofte som de andre. Klik her for at se hendes blog.


The Readables er fantastisk! Hun har sådan en god energi og så kan jeg virkelig relatere til hendes smag i bøger. Hendes videoer indeholder altid en sjat humor og jeg bliver altid i godt humør af hendes videoer. Klik her for at se hendes blog.


Hvad er jeres holdning til BookTubers? Er det et hit eller er det ligegyldigt? 

5 kommentarer:

  1. BookTubers er helt nyt for mig - fedt med noget inspiration :)!
    Knus

    SvarSlet
  2. Hende der Banana-something - hun er dælme sød!

    SvarSlet
  3. Katytastic og ArielBisset er også nogle fantastiske BookTubers!! Og jeg elsker også de personer du har nævnt :-)

    SvarSlet
  4. Linket til The Readables' virker ikke :)
    - www.katrinesommer.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - det er hermed rettet! ^^

      Slet