3. nov. 2013

Top 6: BookTubers

Okay, det er faktisk en utrolig misvisende titel, men skidtet skal jo passe sammen!  
I forrige uge (tror jeg?) lå jeg med en låst ryg og kunne hverken det ene eller det andet, derfor gik jeg på BookTuber-jagt og endte med en masse rare sjæle, som alle elsker det litterære univers. 


Amateur Bookworm:
Jeg faldt faktisk over denne channel her til morgen, den er helt ny og der er derfor kun to videoer. Dog er hun virkelig cute, ung og sød at høre på. Jeg har et eller andet med unge, læseglade mennesker - det tilføjer simpelthen glæde til mit liv! Find hendes channel her.

Sarah Churchill/Clumsiness is a curse: 
Sarah Churchill virker til at være en stille og rolig ung dame, som læser fordi hun (sjovt nok) virkelig bryder sig om det. Hun uploader hver mandag, og har ofte nogle rigtig interessante synspunkter på de bøger hun læser. Find hendes channel her.

abookaffair:
Hende her er jeg simpelthen vild med. Hun er super sympatisk, og har en virkelig god stemme til at lave videoer. "abookaffair" blev hurtigt en af mine ynglingsbooktubers. Find hendes channel her.

Charley Reads:
I øjeblikket er Charley fra Charley Reads den BookTuber jeg bedst kan relatere til; ud fra hendes internet-profil deler vi mange interesser og præferencer, og jeg nyder derfor også hendes videoer og specielt hendes bogvalg. Find hendes channel her.

cozyteareads:
Hende her ved jeg endnu ikke så meget om, da hun også er en af de helt nye jeg er støt på. Når det er sagt virker hun super sød, og er en ivrig YA læser. Find hendes channel her.

Claire Weller:
Jeg snyder lidt med Claire, fordi jeg egentligt har fulgt hende i en længere periode - til mit forsvar har hun dog haft en lille pause, eller en slow period - så det føles næsten som at finde en ny, da der pludselig kom videoer op igen. Hun er skide sjov! Find hendes channel her.

2 kommentarer:

  1. Hvor fedt med sådan en oversigt. Jeg har længe villet følge flere booktubers - nu har jeg et sted at starte. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at kunne hjælpe!

      Slet